En ultralydsundersøgelse kan vise, hvilke patienter med en overrevet akillessene der har brug for operation – og hvem kroppen selv kan hele. Det viser et stort dansk studie fra RH Viborg, der kan spare patienter for unødvendige operationer og har vakt international opsigt.

Hvert år rammes omkring 1.500 danskere af en overrevet akillessene – en skade, der er hyppig blandt fysisk aktive mennesker, ikke mindst padelspillere og andre motionister. I årevis har der været faglig diskussion om, hvornår operation er nødvendig, og hvornår kroppen kan hele skaden selv.

I studiet blev 300 patienter fra fem danske hospitaler fordelt ved lodtrækning i tre grupper: Én gruppe blev opereret, én blev behandlet uden operation, og én fik individualiseret behandling, hvor en ultralydsundersøgelse afgjorde, om operation var nødvendig.

- Vores studie viser, at vi med en ultralydsundersøgelse kan give patienterne et langt bedre grundlag for at træffe beslutning om deres behandling. Vi kan nu sige til den enkelte patient: Sådan ser din sene ud, og det betyder, at din risiko og prognose ser sådan ud. Det er personaliseret medicin i praksis, siger Marianne Toft, der er overlæge, ph.d. og forskningsansvarlig i Ortopædkirurgi på RH Viborg.

Over en tredjedel af alle utilsigtede hændelser på Ortopædkirurgisk Sengeafsnit på RH Viborg var relateret til udskrivelser. Det fik afdelingen til at tænke helt nyt – og etablere et dedikeret tværfagligt udskrivelsesteam. Nu oplever patienter, pårørende og kommuner en markant forskel.

I første halvår af 2024 var 37,1 procent af 62 indberettede utilsigtede hændelser på sengeafsnittet relateret til udskrivelsesforløb. Kun knap 10 procent af patienter indlagt over 48 timer blev udskrevet før klokken 12. Og en monitorering over seks uger viste, at den sygeplejefaglige koordinator modtog 157 opkald relateret til udskrivelse – en stor del om fejl og mangler i medicinlister og den videre plan.

– Planlægningen af komplekse udskrivelser var primært forankret hos sygeplejerskerne, som samtidig skulle varetage stuegang, koordinering og øvrige patientnære opgaver. Det gjorde udskrivelsesarbejdet sårbart, og planlægningen blev let forsinket i en travl drift, siger chefsygeplejerske i Ortopædkirurgi, Betina Funder.

Afdelingen etablerede et dedikeret udskrivelsesteam, der hver hverdag består af én ergoterapeut og én sygeplejerske. Funktionen varetages af et begrænset antal faste medarbejdere, som er gennemgående over flere dage – det sikrer kontinuitet for patienter, pårørende og samarbejdspartnere. 

Et nyt træ fyldt med håb er skudt op på Psykiatrisk Afsnit 1 i Viborg. På træets blade skriver patienter håbefulde hilsner til medpatienterne i forbindelse med deres udskrivelse.

En dag ad gangen. Det bliver bedre.  

Den håndskrevne hilsen på det orange blad er hængt op på det store træ, der pryder væggen umiddelbart efter indgangen til Psykiatrisk Afsnit 1 i Viborg.   På træet hænger lignende hilsner på røde, gule og grønne blade.  

- De håndskrevne ord er hilsner fra tidligere patienter, som i forbindelse med deres udskrivelse har forsøgt at videregive lidt af deres eget håb og egne erfaringer til andre patienter, fortæller Christina Brink Frandsen, der er social- og sundhedsassistent på Psykiatrisk Afsnit 1.  

Ideen til udskrivelseshilsnerne kommer fra det internationale koncept Safewards, der handler om at skabe mere trygge og sikre miljøer på de psykiatriske sengeafsnit. Ud over hilsnerne fra patient til patient rummer konceptet også indsatser til at lære hinanden bedre at kende, genskabe ro efter dramatiske episoder og kommunikere positivt og konflikt-nedtrappende. 

Privatfoto

Generativ AI bruges i stigende grad af medarbejdere på alle niveauer til at løse arbejdsopgaver. Derfor har HE Midt nu udarbejdet en fælles retningslinje

AI-værktøjer som ChatGPT, Google Gemini, Microsoft Copilot m.fl. er de senere år blevet en fast del af rigtig manges hverdag. Det ser vi også på arbejdspladsen, hvor flere og flere medarbejdere bruger generativ AI – også kendt som chatbots – til at få hjælp til at løse udvalgte arbejdsopgaver.  

Det er positivt, at der er kommet en teknologi, som for eksempel kan bidrage til at løfte kvaliteten og effektivisere nogle af vores arbejdsopgaver. Det kalder dog også på en ramme for, hvordan vi bruger teknologien. Dels så vi bruger de rigtige værktøjer, dels så vi får det bedste output, dels så vi overholder de regler, der er på området.  

Derfor har HE Midt udarbejdet en fælles retningslinje for brugen af generativ AI i hele organisationen med formål om at sætte regler og rammer for medarbejderne, så det bruges korrekt og sikkert.

Genrefoto.

RH Viborg er pioner, når det handler om at lade patienter tage hjem samme dag efter pacemaker-operation. Nu bekræfter en ny europæisk vejledning, at det er sikkert og effektivt.

På RH Viborg har stabile patienter længe kunnet tage hjem samme dag, som de får indopereret en pacemaker. Det betyder, at de undgår en unødvendig indlæggelse og kan komme sig i vante omgivelser.  

Nu bekræfter en ny vejledning fra den europæiske hjerterytmeorganisation (EHRA), at denne tilgang er sikker og effektiv for udvalgte patienter.  

Den nye europæiske vejledning bygger på de samme principper, som hjerteafdelingen i Viborg har arbejdet efter i over 10 år.  

– Et lokalt fremsynet initiativ er således i dag en del af anbefalingerne for moderne pacemakerbehandling. Det viser, at man kan kombinere høj patientsikkerhed med kortere kontakter og bedre udnyttelse af ressourcerne, siger Andi Albertsen, som er ledende overlæge i Hjertesygdomme, HE Midt.  

EHRA er en sammenslutning af hjertespecialister fra hele Europa, der udarbejder anbefalinger for at sikre ensartet og sikker behandling på tværs af landegrænser.

Alle regionens hospitaler skal i de kommende år have et fælles sterilsystem. Det skal styrke kvaliteten af data, skabe bedre sammenhæng mellem arbejdsgange og give bedre muligheder for at planlægge flowet af steriludstyr på tværs af hospitalerne.

Målet er at sikre, at de rette sterilvarer er klar til de operationer og behandlinger, der er planlagt. Til gavn for både patienter og medarbejdere.

- Det her handler i høj grad om at skabe et fælles fundament for fremtiden. Med et fælles sterilsystem får vi bedre muligheder for at bruge data aktivt i planlægningen, skabe overblik over det samlede flow og understøtte medarbejderne med digitale løsninger. Når systemerne i højere grad kan arbejde sammen, kan vi dele information mere effektivt og reducere behovet for manuelle registreringer. Det kan blandt andet gøre det lettere at følge udstyr og vogne gennem processen, siger Brian Brøndum Møller, styregruppeformand for projektet og sundheds- og hospitalsdirektør i HE Midt.