  | 
            
                
                    
                                            
        
        
            
            
            
            
            
            
        
        
            
            
              | 
       NYHEDSbrev | Hospitalsenhed Midt 
Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive 
     | 
            
            
         
        
     
            
            
            
            
            
            
            
             | 
             
        
     
                                
                     | 
                 
             
         | 
        
          |  
    
     |      
    
 
    
    
        
          | 
            
                
                    
                                            
        
        
            
            
            
            
        
        
            
            
              
      
    
        Nyt virksomhedsgrundlag i HE Midt 
     | 
            
            
         
     |  
        
     
            
            
            
            
        
        
            
            
                    | 
            
            
         
        
     
            
            
            
            
        
        
            
            
              | 
         
HE Midt har fået nyt virksomhedsgrundlag og dermed et nyt fælles afsæt for hospitalsenhedens udvikling. Verden omkring HE Midt ændrer sig – det kalder på en tilpasning i sundhedsvæsenet, der også gælder HE Midts hospitaler.  
Det nye virksomhedsgrundlag skal samle og give retning for hospitalsenheden ind i et sundhedsvæsen, der er under markant forandring.   
- Vi har fået en sundhedsreform, der vil transformere den måde, vi driver sundhedsvæsen på i dag. Demografien ændrer sig også med flere, der har brug for mere. Tilsvarende ændrer forventningerne sig til, hvad vi skal kunne tilbyde som hospitaler, både alene og i samarbejde. Der kommer nye ord og fokusområder, så som bæredygtighed og kunstig intelligens, siger hospitalsdirektør Brian Brøndum Møller.   
Der åbner sig ifølge hospitalsdirektøren også døre, som tidligere har været lukket – blandt andet finansiering, politisk medvind, interesser hos samarbejdspartnere og begivenheder i verden. De åbne døre skal HE Midt være klar til at gå ind ad og gribe mulighederne. Og nogle gange skal HE Midt gå forrest og trække resten af sundhedsvæsnet med. De signaler vil hospitalsledelsen sende endnu mere tydeligt med det nye virksomhedsgrundlag.   
Det nye virksomhedsgrundlag bygger videre på HE Midts hjerne, hjerte og vilje – nu i endnu tættere og tidligere samarbejde med det samlede sundhedsvæsen omkring hospitalsenheden.   
- Med det nye virksomhedsgrundlag sætter vi kursen for et nært samarbejdende sundhedsvæsen. Vi vil skabe mere nærhed, lighed og sundhed til patienterne. Vi vil i fremtiden gerne ind i borgernes liv lidt tidligere og hjælpe med øget sundhed. Det kan vi gøre ved at bidrage mere i forebyggende indsatser og ved, at borgerne og patienterne bliver behandlet og hjulpet på rette tid, sted og med den nødvendige faglige indsats, understreger Claus Brøckner Nielsen, lægefaglig direktør. 
     | 
            
            
         
        
     
            
            
            
             | 
             
        
     
                                
                     | 
                 
             
         | 
        
          |  
    
     |      
    
 
    
    
        
          | 
            
         | 
        
          |  
    
     |      
    
 
    
    
        
          | 
            
                
                    
                                            
        
        
            
            
            
            
        
        
            
            
              
      
    
        HE Midt sætter fokus på interne overgange 
     | 
            
            
         
     |  
        
     
            
            
            
            
            
            
            
            
        
        
            
            
              | 
       Vellykkede interne overgange er afgørende for at sikre de bedst mulige patientforløb. I november holder HE Midt fokusuge om emnet. 
I HE Midt skal afdelinger og centre i løbet af årets næstsidste måned vælge en uge, hvor de enten afdækker et problem eller udfører en konkret forbedringsindsats vedrørende interne overgange.   
- Vi laver hver dag vellykkede overgange for rigtig mange af vores patienter. Men vi kan og skal blive endnu bedre. Målet med fokusugen er at forbedre arbejdsgange og arbejdsredskaber, så vi styrker patientsikkerheden i de interne overgange i vores hospitalsenhed, siger hospitalsdirektør i HE Midt, Brian Brøndum Møller.   
Sanne Skovgaard Knudsen, Pernille Rold Nedergaard og Torben Linde Mikaelsen er henholdsvis oversygeplejerske i Intensiv, specialeansvarlig sygeplejerske i Akutafdelingen og tidligere traumepatient. Se og læs deres historier – og bliv inspireret til at styrke de interne overgange. 
     | 
            
            
         
        
     
            
            
            
             | 
             
        
     
                                
                     | 
                 
             
         | 
        
          |  
    
     |      
    
 
    
    
        
          | 
            
         | 
        
          |  
    
     |      
    
 
    
    
        
          | 
            
                
                    
                                            
        
        
            
            
            
            
        
        
            
            
              
      
    
        Millionbevilling skal give patienter hurtigere hjælp
     | 
            
            
         
     |  
        
     
            
            
            
            
        
        
            
            
                    | 
            
            
         
        
     
            
            
            
            
        
        
            
            
              | 
       Professor og forskningschef David Høyrup Christiansen fra HE Midt har modtaget 5,4 millioner kroner til et dansk-canadisk studie, der skal undersøge, om fysioterapeuter kan overtage dele af udredningen og behandlingen af patienter med muskuloskeletale lidelser.   
David Høyrup Christiansen, professor og forskningschef i HE Midt, har som hovedansøger modtaget en bevilling på 5,4 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) som er en offentlig fond under Uddannelses- og Forskningsministeriet. 
  David Høyrup Christiansen forklarer, at ventetiden på både vurdering og behandling hos en ortopædkirurg kan være lang. Det kan forværre symptomerne hos patienter med smerter i muskler og led, og det går ud over deres livskvalitet - og er samtidig dyrt for samfundet.   
- Midlerne fra Danmarks Fri Forskningsfond åbner døren for to ph.d’er og to postdocs, og de vil give ny viden om, hvordan vi bedst organiserer udredningen og behandlingen af personer med muskuloskeletale lidelser - til gavn for både patienter og samfundet som helhed, siger David Høyrup Christiansen. 
     | 
            
            
         
        
     
            
            
            
             | 
             
        
     
                                
                     | 
                 
             
         | 
        
          |  
    
     |      
    
 
    
    
        
          | 
            
         | 
        
          |  
    
     |      
    
 
    
    
        
          | 
            
                
                    
                                            
        
        
            
            
            
            
        
        
            
            
              
      
    
        RH Silkeborg har fået nye kiosk-automater
     | 
            
            
         
     |  
        
     
            
            
            
            
            
            
            
            
        
        
            
            
              | 
       HE Midt har fået ny leverandør af døgnåbne automater på RH Silkeborg. Det er det private firma CAFFCO, der med nye automater på hospitalet sikrer, at patienter og pårørende igen kan købe kolde og varme drikkevarer, snacks – og på sigt også mad - når de besøger hospitalet. De nye og mere brugervenlige automater i kioskområdet tilbyder et bredere sortiment end de tidligere automater. 
     | 
            
            
         
        
     
            
            
            
             | 
              |  
        
     
                                
                                            
        
        
            
            
            
            
        
        
            
            
              
      
    
        Husk HE Midts årlige ernæringsuge i uge 45
     | 
            
            
         
     |  
        
     
            
            
            
            
            
            
            
            
        
        
            
            
              | 
       HE Midt afholder årlig ernæringsuge i uge 45. I den forbindelse har kost- og ernæringsrådet planlagt et spændende program, der byder på fælles ernæringsdag, oplæg om samspil mellem køkken og pleje og lokale arrangementer og tiltag. Se programmet her, tag dine kolleger under armen og få masser af ny viden i løbet af ernæringsugen.  
     | 
            
            
         
        
     
            
            
            
             | 
             
        
     
                                
                     | 
                 
             
         | 
        
          |  
    
     |      
    
 
    
    
        
          | 
            
         | 
        
          |  
    
     |      
    
 
    
    
        
          | 
            
                
                    
                                            
        
        
            
            
            
            
        
        
            
            
              
      
    
        MidtTransport kører mod grønnere fremtid
     | 
            
            
         
     |  
        
     
            
            
            
            
        
        
            
            
                    | 
            
            
         
        
     
            
            
            
            
        
        
            
            
              | 
       Effektivitet og bæredygtighed skal bogstaveligt talt køre side om side med kvalitet og driftssikkerhed, når det handler om transporten af blandt andet blodprøver, post og medicin i Region Midtjylland.    
  
Det er budskabet fra afsnitsleder Jon Winther-Clausen fra Region Midtjyllands egen transportenhed MidtTransport, der er en del af HE Midt.   
  
- Vi er ikke en privat ekstern aktør, der skal drives med henblik på profit. Vi er en del af Region Midtjylland, og det betyder også, at vi tænker i helhed og ser os selv som en vigtig del af patienternes forløb. Vores opgave er at levere sikker, effektiv og bæredygtig transport for regionens hospitaler og understøtte den kliniske drift, siger han.   
  
Selv om de seneste måneder har budt på en del uvished i forbindelse med et planlagt udbud af regionens transportopgaver, har MidtTransport sideløbende med den daglige drift prioriteret udvikling i form af ny ”track and trace”-løsning og omlægning til mere fossilfri drift. 
     | 
            
            
         
        
     
            
            
            
             | 
             
        
     
                                
                     | 
                 
             
         | 
        
          |  
    
     |      
    
 
    
    
        
          | 
            
         | 
        
          |  
    
     |      
    
 
    
    
        
          | 
            
                
                    
                                            
        
        
            
            
            
            
        
        
            
            
              
      
    
        Hurtigt selvkørende efter dobbelt operation for grå stær
     | 
            
            
         
     |  
        
     
            
            
            
            
        
        
            
            
                    | 
            
            
         
        
     
            
            
            
            
        
        
            
            
              | 
       Nyt studie viser, at stort set alle patienter, som har valgt at blive opereret for grå stær på begge øjne samme dag, er tilfredse med deres beslutning. 2 ud af 3 klarer sig selv det første døgn efter operationen.     
  
Som de første i Region Midtjylland begyndte Center for Planlagt Kirurgi på Regionshospitalet Silkeborg for halvandet år siden at gennemføre dobbelt grå stær-operationer. Men hvordan klarer patienterne sig egentlig efter at være blevet opereret for øjensygdommen på begge øjne samme dag?   
  
Det har sygeplejerskerne Marianne Bach Nielsen og Mia Vestergaard Bendixen fra Øjenklinikken på Regionshospitalet Silkeborg undersøgt i samarbejde med Aarhus Universitetshospital.   
  
- Vores studie viser, at to ud af tre patienter kan klare sig helt uden pårørende det første døgn efter operationen. Allerede ved hjemkomsten kan næsten 9 ud af 10 orientere sig i hjemmet uden hjælp, og et flertal kan også selv lave mad og bruge deres mobiltelefon, siger Marianne Bach Nielsen. 
     | 
            
            
         
        
     
            
            
            
             | 
             
        
     
                                
                     | 
                 
             
         | 
        
          |  
    
     |      
    
 
    
    
        
          | 
            
         | 
        
          |  
    
     |      
    
 
    
    
        
          | 
            
                
                    
                                            
        
        
            
            
            
            
        
        
            
            
              
      
    
        Samarbejde om maden styrker patienternes appetit 
     | 
            
            
         
     |  
        
     
            
            
            
            
            
            
            
            
        
        
            
            
              | 
       Et tæt samarbejde mellem køkkenet og Børn og Unge i HE Midt har ført til en ny menu, der matcher børns smagsløg og reducerer madspild.   
Hver dag sørger HE Midt Køkken for, at der bliver tilberedt og forberedt ernæringsrigtig kost, som om morgenen bliver bragt ud til de forskellige afdelinger og centre på hospitalerne i HE Midt.   
Køkkenet er løbende i kontakt med de forskellige afdelinger og centre. Det har blandt andet ført til, at Børn og Unge får en særlig menu.   
- Vi har arbejdet tæt sammen om et projekt, hvor vi undersøgte madspildet i afdelingen. I tre uger tog personalet billeder af, hvad der var til overs, og de noterede, hvor mange patienter og pårørende, der spiste hver dag, siger kostkonsulent Louise Bjørnholt. 
     | 
            
            
         
        
     
            
            
            
             | 
             
        
     
                                
                     | 
                 
             
         | 
        
          |  
    
     |      
    
 
    
    
        
          | 
            
                
                    
                                            
        
        
            
            
            
            
        
        
            
            
              
      
    
        HE Midt tilbyder influenzavaccination til alle medarbejdere
     | 
            
            
         
     |  
        
     
            
             | 
             
        
     
                                
                     | 
                 
             
         | 
        
          |  
    
     |      
    
 
    
    
        
          | 
            
                
                    
                                            
        
        
            
            
            
            
        
        
            
            
              | 
       Influenzavaccination af medarbejdere finder sted fra uge 45 på hospitalsenhedens matrikler i Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive og Lemvig. 
  
For at få en influenza-vaccination på HE Midts matrikler er det nødvendigt at booke en tid. Bestil derfor en tid med den rette kode på www.booking.rm.dk eller download app’en MineAftaler RM.   
  
Husk at medbringe dit personale-ID-kort og dit sygesikringsbevis, når du skal vaccineres. På intra kan du finde skema med info om, hvilken kode du skal bruge, og hvor du skal møde op for at få vaccinen. 
     | 
            
            
         
        
     
            
            
            
             | 
              |  
        
     
                                
                                    
                                
                     | 
                 
             
         | 
        
          |  
    
     |      
    
 
    
    
        
          | 
            
         | 
        
          |  
    
     |      
    
 
    
    
        
          | 
            
                
                    
                                            
        
        
            
            
            
            
        
        
            
            
              
      
    
        Kirurgi tester ny elektronisk kollega
     | 
            
            
         
     |  
        
     
            
            
            
            
        
        
            
            
                    | 
            
            
         
        
     
            
            
            
            
        
        
            
            
              | 
       Som de første på RH Viborg tester Tarmkirurgisk Afsnit for tiden en robot, der skal aflaste medarbejderne og skabe bedre tid til nærvær og kontakt med patienterne. 
  - Tanken er, at robotten kan spare os for nogle af de mange ture frem og tilbage på gangen, når vi skal hente venflon, katetere og lignende. Det vil først og fremmest betyde, at vi kan skabe større nærvær og mere tid hos de enkelte patienter i stedet for hele tiden at rende frem og tilbage, forklarer oversygeplejerske på Tarmkirurgisk Afsnit Rikke Skov Sabra. 
  
En af de medarbejdere, som hjælper med at teste robotløsningen er sygeplejerske Rita Mortensen. Hun lægger ikke skjul på, at hun fra begyndelsen var noget skeptisk over for den nye løsning.   
  
- Jeg var nok ikke helt begejstret, og min første tanke var: ”Bare det nu ikke er noget, der kommer til at koste en medarbejder”. Men jeg er faktisk blevet ret glad for ham, for han sparer mig for mange skridt og mange ture mellem patientstue og depotrum, fortæller hun. 
  
I første omgang er robotten Buddy ansat i en prøveperiode. 
     | 
            
            
         
        
     
            
            
            
             | 
             
        
     
                                
                     | 
                 
             
         | 
        
          |  
    
     |      
    
 
    
    
        
          | 
            
                
                    
                                            
        
        
            
            
            
            
            
            
        
        
            
            
              
      
NYHEDSbrevet udgives af Hospitalsenhed Midt | Ansvarshavende redaktør: Cecilia Honores Møller 
Redaktion (tekst og layout): Winnie Axelsen Elmstrøm, Rikke Jungberg Pedersen, Christian Hald og Rikke Dueholm 
Foto (hvis ikke andet fremgår under billedet): Agata Lenczewska-Madsen 
 
     | 
            
            
         
        
     
            
             | 
             
        
     
                                
                     | 
                 
             
         | 
        
          |  
    
     |      
    
  |